Toras advisory board

Følgende organisationer og personer, der har interesse for eller viden om feminisme og ligestilling er medlem af Toras advisory board. To gange om året samles vores advisory board for at tænke feminisme ud af boksen og give inputs til Toras arbejde for at styrke et feministisk perspektiv i al samfundsudvikling. Toras advisory board fungerer derudover som rådgivende organ for Toras bestyrelse samt vækstrummenes arbejde.

Medlemmer af Toras advisory boardet står ikke til ansvar for Toras generelle holdninger eller udmeldinger og vice versa.


Rasmus Brygger

Rasmus Brygger, medlem af Advisory Board i Tænketanken ToraRasmus er liberal feminist, og har bl.a. skrevet fast for Jyllands Posten, Politiken og Ekstra Bladet om ligestilling m.v. Rasmus er uddannet ba.merc. og arbejder til daglig som chefkonsulent i en interesseorganisation.

 


Drude Dahlerup

Drude DahlerupDrude er professor i statskundskab ved Stockholm Universitet og adjungeret professor ved Roskilde Universitet. Drude har siden 1970’erne beskæftiget sig med kvindeforskning og i 1970 var Drude med til at starte rødstrømpebevægelsen i Århus. Drude har gennem årene været en fremtrædende forsker og samfundsdebattør nationalt og internationalt, når det gjalt spørgsmål om kvinder.

 

Dansk Kvindesamfund, Bushra Hanif

Bushra Hanif,, medlem af Advisory Board i Tænketanken ToraBushra er kandidatuddannet i engelsk og kommunikation fra CBS og har studeret kønsstudier på LSE i London. Hendes interesseområder er køn og ligestilling i Danmark, med særlig interesse for vold mod kvinder, herunder social kontrol. Bushra arbejder til dagligt i Dansk Kvindesamfunds krisecenter, som voldsfagligt rådgiver og er samtidig bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund og LOKK.


Kvinderådet, Inge Henningsen

Inge HenningsenInge er Cand. Stat., lektor emeritus, KU. Medlem af Kvinderådets styrelse. Suppleant til bestyrelsen i Den europæiske Kvindelobby. Statistiker og kønsforsker. Inge har deltaget i forskningsprojekter om ”Voksnes læring af matematik”, ”Det danske kønsbarriereprojekt ”og ”Exbus – exploring bullying in schools”. For tiden er Inge optaget af Køn og økonomiske modeller og Vold mod kvinder.


Emma Holten

Emma Holten, medlem af Advisory Board i Tænketanken ToraEmma er feminist og aktivist. Efter en personlig oplevelse med digital seksuel vold begyndte Emma i 2014 at arbejde aktivistisk med projektet SAMTYKKE. Hun har siden juni 2018 arbejdet som kønsekspert hos Oxfam IBIS, efter 4 år som selvstændig.

 

Sherin Khankan

Sherin KhankanSherin er cand.mag. i religionssociologi og filosofi, kognitiv psykoterapeut, forfatter og aktivist. Sherin er stifter og leder af Exitcirklen – Veje ud af psykisk vold og stifter, og imam i Mariam Moskeen, Skandinaviens første moske med kvindelige imamer. Sherin har modtaget Mathilde Prisen, Retspolitisk Forenings Prisen Kafkat, Hesbjerg Fondens Fredspris og Global Hope Award under UNESCO. Derudover er hun udnævnt af BBC til at være blandt verdens 100 mest indflydelsesrige kvindelige pionerer.


Esther Michelsen Kjeldahl

Esther Michelsen Kjeldahl, medlem af Advisory Board i Tænketanken ToraEsther er MSc Philosophy and Public Policy fra The London School of Economics og medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse. Gennem kronikker, debatindlæg, interviews og deltagelse i paneldebatter har hun markeret sig som en stærk stemme i den danske klimadebat. I sit arbejde forsøger hun at forstå og kombinere de filosofiske og feministiske problemstillinger i klimakampen.


KVINFO, Henriette Laursen

Henriette Laursen, medlem af Advisory Board i Tænketanken ToraHenriette har siden 2017 været direktør for KVINFO. Henriette er erfaren leder fra organisationsverdenen, og har tidligere været direktør i AIDS-Fondet og generalsekretær for Dansk Ungdoms Fællesråd.

 

 

Rikke Lundsgaard

Rikke LundsgaardRikke er landsbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) og har været hos DN i 24 år. Rikke arbejder bl.a. med hvordan landbrug, klima, miljø og biodiversitet kan forenes, samt hvordan Danmark kan få en national bioøkonomistrategi.

 

DareGender, Rasmus Hald Møller

Rasmus Hald Møller, medlem af Advisory Board i Tænketanken ToraRasmus er forperson i organisationen DareGender, der som organisation undersøger og arbejder med mænd og maskuliniteter ud fra et feministisk ståsted. Rasmus arbejder for et samfund, hvor kønsdebatten ikke er præget af fløjkampe, men hvor alle køns oplevelser og refleksioner høres, og hvor mænds udfordringer også må forstås som resultat af patriarkalske normer for, hvad maskulinitet er.


Cecilie Nørgaard

Cecilie Nørgaard, medlem af Advisory Board i Tænketanken ToraCecilie er uddannelses- og kønssociolog og indehaver af firmaet Mangfold siden 2008. Mangfold arbejder forskningsbaseret på innovative måder for at fremme ligestilling, ikke mindst i og via uddannelsessystemet. Mangfold fokuserer på kreativ vidensformidling og strukturel forandring, og har blandt andet iværksat et efteruddannelsestilbud til pædagoger om køn, diversitet og normkritisk pædagogik. Cecilie sidder desuden i diverse udvalg, bestyrelser og boards.

Feministisk Forandring, Annelise Rasmussen

Annelise Rasmusen, medlem af Advisory Board i Tænketanken ToraAnnelise sidder i bestyrelsen af foreningen Feministisk Forandring og var en af initiativtagerne til at stifte den i marts 2015. Annelise har haft en lang karrierer i fagbevægelsen (SiD og 3F) og arbejdet med arbejdsmarked, uddannelse, mangfoldighed og ligestilling. Udvikling af kurser og undervisning indenfor FiU-ligestilling for tillidsrepræsentanter og lokale afdelinger har fyldt meget, samt politisk rådgivning. Nu bruger Annelise tiden på feministisk aktivisme som pensionist.

Anna Wandel-Petersen

Anna Wandel Petersen, medlem af Advisory Board i Tænketanken ToraAnna er normkritisk debattør aktivist, anvendt foredragsholder og konsulent i en bred vifte af sammenhænge, hvor viden om antidiskrimination er efterlyst. Derudover er Anna en del af det normkritiske undervisningsinitiativ ‘Normstormerne’, som siden 2012 har undervist børn, unge og relevante fagpersoner i normkritik med det formål at skabe mindre diskrimination i folkeskolen.

 

Foto: medlem af advisory board, Drude Dahlerup, til Toras lancering 1. marts 2020

Har du gode forslag til andre, som Toras advisory board burde bestå af? Skriv til os på bestyrelsen@ttora.dk!