Feministisk ligeværd

Der findes en lang række problemfelter, hvor feminismen er dybt relevant, hvis vi skal finde humane og holdbare løsninger eller alternativer. Ligeledes findes der mange måder, hvorpå feminismen kan komme i spil. Teksten herunder præsenterer et udsnit af de udfordringer, vi som samfund står over for, samt hvordan begrebet ’ligeværd’ kan bruges som afsæt til at udvikle projekter og løsningsforslag på (konkrete eller mere abstrakte) samfundsproblemer. Det er dette arbejde, som konkret finder sted i Toras vækstrum.  

Ligeværd ses som en af grundpillerne for feministisk vækst – sammen med inklusion og bæredygtighed. Ligeværd handler om, at alle mennesker er ligeværdige, og at alle skal sikres grundlæggende beskyttelse af retssystemet, sikres indflydelse i politik og beslutningstagning samt opleve tryghed i interpersonelle relationer uden at blive udsat for krænkelser, chikane eller mobning.
Forskellige nedslag udfoldes under temaet Ligeværd med afsæt i begrebet ’resultatlighed’. For hvis alle skal sikres lige muligheder og rettigheder, så kræver det at man som samfund ser på de reelle konsekvenser af den virkelighed, som vi skaber sammen og ikke blot på luftige hensigtserklæringer. ’Rettigheder’ er bl.a. et nedslag, der fokuserer på behovet for at gennemanalysere og forandre retssystemet, så det ikke er skabt med en lille gruppe særligt privilegeredes interesser for øje – men reelt set beskytter alle. Ligeværdig ’økonomisk fordeling’ er også et nedslag, fordi der skal skabes en helt anden økonomisk fordeling på det private og det offentlige område. Endelig skal en ’bæredygtig klima- og miljøpolitik’ sikre grundlæggende ligeværd, både i relation til konsekvenser og beslutningstagning.

Ligeværd skal ses i forhold til det enkelte menneskes udfoldelse og identitet. Et ligeværdigt menneskesyn handler om gensidig respekt, om anerkendelse – også af forskellighed – og om ligestilling. Det handler endvidere om indflydelse, værdighed og deltagelse. Og om at samfundsmæssige strukturer og kulturer skal sikre og understøtte ligeværdigheden. Derfor er samtalen om ligeværd også en vigtig komponent i skabelsen af et feministisk samfund. Og det er afgørende, at denne samtale inkluderer en opmærksomhed på privilegier og traditionelt ikke-udfordrede typer af forskelsbehandling. Men det kræver åbenhed, øget viden og en bevidsthed om normer samt den (skjulte) diskrimination, som nogle grupper oplever mere end andre, hvis vi skal udfordre vanetænkningen. Derfor forudsætter det både nysgerrighed og respekt at sikre, at alle mennesker behandles ligeværdigt.

For tiden ser vi en tendens til, at flere og flere minoritetsgrupper træder frem med deres udfordringer og behov. Det er en positiv udvikling, der skal understøttes – samtidig med at indsatsen for at imødekomme minoritetskrav og -behov skal styrkes. Ligeværdig inddragelse skaber ligeværdige resultater, hvorfor så mange mangfoldige perspektiver som muligt bør repræsenteres i diverse beslutningsprocesser.

Et samfund med ligeværdighed blandt mennesker vil sikre at folk ikke kategoriseres i A-, B- og C-hold, der opretholder en marginalisering eller en udnyttelse af bestemte grupper. Derfor vil et samfund, der opererer systematisk med ligeværdighed, også modarbejde krænkelseskulturer og sikre alle lige rettigheder og muligheder.

Når man skal arbejde metodisk med at integrere ligeværd i et samfund, kræver det dels den rigtige viden og dels, at man arbejder systematisk med området. Udgangspunktet er det enkelte individs rettigheder og muligheder, der respekteres i politikudvikling og offentlig forvaltning og håndhæves gennem et effektivt retssystem og stærke institutioner. Derfor er man også nødt til at tage udgangspunkt i en forståelse for, at de nuværende strukturer er bygget op omkring nogle særligt privilegerede interessenter. Det betyder, at det nuværende system skal udforskes og udfordres i fællesskab og aktivt involvere minoriteter og marginaliserede grupper for at sikre bedre ligeværd for alle. Internationalt set er der to overordnede tilgange til arbejdet. Den første går ud på at integrere nye perspektiver i al politikudvikling og forvaltning. Den anden går ud på at iværksætte særlige tiltag for minoriteter og marginaliserede, indtil de er ”på niveau” med de i forvejen privilegerede. Målet er at sikre resultatlighed, så der ikke blot er tale om lige muligheder og rettigheder på et teoretisk niveau, men at dette også udmønter sig i reelle lige muligheder og rettigheder for den enkelte.

I Tora har vi fokus på feministisk vækst, hvilket også vil sige en ligeværdig vækst. Nedenfor nævnes nogle konkrete eksempler på, hvordan ligeværd kan komme i spil – listen er ikke udtømmende men har til formål at tydeliggøre forskellige mulige fokusområder. Det er Tænketanken Toras opgave fremover dels at uddybe og udvikle de nedenstående områder og dels at identificere nye emner i vores vækstrum.

Ligeværd kræver, som sagt, at alle reelt set har de samme rettigheder og muligheder. En rettighed sikrer, at man ikke på individniveau skal forhandle/genforhandle sin position i mange forskellige situationer og desuden, at man har en institutionaliseret struktur at læne sig op ad. En rettighed for individet betyder en pligt for det omgivende samfund til at sikre denne ret gennem beskyttelseslovgivning og –forvaltning.

For at sikre (feministisk) vækst i ligeværd blandt mennesker kræver det, at internationale konventioner implementeres i dansk lovgivning, at der er stærke institutioner til at sikre adgang til retfærdighed for alle og at al lovgivning understøttes af en forudgående antidiskriminerende konsekvensanalyse, så man sikrer, at menneskerettighederne overholdes, og at nye tiltag ikke medfører nye diskriminationsformer.

Det vil kræve en helt anderledes tilgang til vores demokratiske system at sikre alle en ligeværdig stemme i demokratiske institutioner og sikre, at en mangfoldighed af dagsordener repræsenteres. Det er blandt andet afgørende at sikre et bedre og mere inkluderende informationsniveau – for det er umuligt at skabe et reelt demokrati, når viden og information holdes tilbage eller formidles utilgængeligt. For at kunne tage beslutninger, er man nødt til at have adgang til relevante, faktuelle og uafhængige oplysninger, hvilket stiller øgede krav til politikere, medier og ikke mindst forskning. Af samme grund er der behov for langt mere fri forskning, der ikke er formet eller ”biased” af særlige interesser fra et erhvervsliv, der betaler.

Repræsentationen blandt folkevalgte politikere bør desuden afspejle flere befolkningsgrupper og identitetsmarkører for at styrke kvaliteten af de politiske beslutninger. Man kan med fordel styrke diversiteten ved at opstille ensartede krav til partiernes opstillingsmetoder og –lister. I dag sikrer man allerede geografisk diversitet, og denne diversitetstænkning kan altså udvides til også at omfatte yderligere parametre.

Endelig skal der foretages ordentlige konsekvensanalyser af forslag til ny lovgivning. I Sverige og i EU-Parlamentet har man særlige instanser, der gennemlyser alle nye forslag ud fra forskellige fastsatte parametre. Noget tilsvarende kunne indføres i Danmark, så man sikrer, at der ikke udøves diskrimination af diverse samfundsgrupper.

Den økonomiske ulighed er stigende i Danmark og flere står uden kendt forsørgelsesgrundlag. Børn vokser op i fattigdom – på trods af den viden vi har om de konsekvenser, det kan have for et helt liv. Fra et ligeværdighedsperspektiv skal alle selvfølgelig have ret til at leve et værdigt liv, der sikrer de grundlæggende behov. Det gælder både voksne og børn. Det kræver i sig selv en nytænkning af fordelingspolitikken ud fra et grundlæggende ligeværdighedsprincip. Økonomisk ulighed, der medfører ulighed i rettigheder, muligheder, sociale og sundhedsmæssige forhold, skal adresseres og forandres med ligeværd som klar målsætning.

Kvinders arbejdsindsats honoreres fortsat ikke på lige fod med mænds, og uligelønnen formindskes ikke. Desuden er kvinder stadig den gruppe, der bruger mest ulønnet tid på arbejde i hjemmet. Det er afgørende at implementere reformer eller handlingsplaner, som opererer med en intersektionel forståelse for problemet, og som tager et endeligt opgør med skævvridningen. Vi skal have sikret reel ligeløn – og der skal udvikles metoder til enten at ændre den ulige arbejdsbyrde i hjemmene eller sikre, at det ikke udgør en økonomisk ulempe for kvinderne. Det ubetalte omsorgsarbejde skal medtages i økonomiske modeller og indgå i politikudvikling.

Offentlige finanser skal hertil fordeles transparent og inkludere behov fra kvinder og minoritetsgrupper, både hvad angår investering, sundhed, sociale forhold, velfærd, uddannelse, forskning, klimasikring, innovation, omsorg, etc. Nedskæringer i den offentlige sektor rammer kvinderne dobbelt. Dels er det primært kvinderne, der ulønnet får ansvaret for, at det omsorgsarbejde, der skæres ned på, alligevel vedligeholdes, og dels udgør kvinderne 70 % af arbejdsstyrken i den offentlige sektor og er derfor også i større risiko for at miste deres lønarbejde. Samtidig bør ligeværdig vækst også medføre en udvikling i den socialisering, der ligger til grund for det kønsopdelte arbejdsmarked.

Der skal sikres ligeværdig deltagelse i og indflydelse på de beslutninger, der har konsekvenser for klima og miljø. Det betyder at politikudvikling og forvaltning inden for erhverv, produktion, landbrug, fiskeri, infrastruktur, energi og forsyningsvirksomhed skal sikre ligeværdighed hvad angår beslutningstagning. I dag er de beslutningstagende organer og fora i alt for høj grad præget af homogenitet og mandlig dominans. Fra et feministisk perspektiv er det selvfølgelig vigtigt, at så mange erfaringer som muligt er med til at kvalificere beslutningerne både i relation til nye perspektiver og til afhjælpning af negative konsekvenser for klima og miljø. Langsigtet bæredygtighed er målet – og det kræver ligeværdighed i forhold til interesser, behov og beskyttelse. Dette kan du også læse mere om under det selvstændige tema bæredygtighed

Ligeværd inden for kultur kan betyde flere ting. Fx kan man se på kunst og kulturudvikling, og på repræsentation hvad angår de kunstværker og kunstnere, der får lov at præge vores omgivelser og opfattelser. Man kan også se på den kultur, der eksisterer i vores interpersonelle relationer, og som handler om den måde, vi er sammen på, taler til hinanden på, behandler hinanden på, etc. Man kunne også hive et helt tredje element ud i forhold til undersøgelsen af kultur. Men uanset hvilket fokusområde man beskæftiger sig med, bør ligeværd dog spille en afgørende rolle. Skal man sikre et mere nuanceret kunst- og kulturliv, er det fx afgørende at forholde sig til ligeværdigheden i tildelingen af økonomiske midler eller i mulighederne for udtryk og deltagelse. Når det kommer til kulturen i vores interpersonelle relationer, bør ligeværd være en rettesnor, der sikrer, at vi arbejder for at øge vores bevidsthed og empati – med henblik på at undgå krænkelser, overgreb og utryghed. Ligeværd bør være udgangspunktet, der former et arbejde for en mere dynamisk, anerkendende og inkluderende kultur.

Listen med ovenstående nedslag er hverken tilfældige eller udtømmende. Der er brug for udvikling og undersøgelser, der kan danne afsæt for nye metoder og muligheder for feministisk vækst i relation til temaerne Ligeværd, Inklusion og Bæredygtighed. Vi er åbne over for alle, der tænker feministisk og har idéer at byde ind med til de temaer, der præsenteres her, og vi opfordrer alle interesserede til at melde sig ind i et af Toras vækstrum.

Man er også meget velkommen til at byde ind med andre temaer end de ovennævnte. I så fald vil bestyrelsen se på dit forslag og støtte op om etableringen af et nyt vækstrum, hvis det ligger i tråd med Toras vision og mission. Læs mere om Toras vision og mission.