Feministisk inklusion

Der findes en lang række problemfelter, hvor feminismen er dybt relevant, hvis vi skal finde humane og holdbare løsninger eller alternativer. Ligeledes findes der er mange måder, hvorpå feminismen kan komme i spil. Teksten herunder præsenterer et udsnit af de udfordringer, vi som samfund står over for, samt hvordan begrebet ’inklusion’ kan bruges som afsæt til at udvikle projekter og løsningsforslag på (konkrete eller mere abstrakte) samfundsproblemer. Det er dette arbejde, som konkret finder sted i Toras vækstrum. 

Her beskriver nedslagene primært cases, problemstillinger og områder i en samfundskontekst, hvor fællesskaber er ekskluderende eller mangelfulde i deres forståelse og tilgange. Inklusion i sundhed byder på muligheder for en bredere og mere nuanceret forståelse af medicin og sundhedsrelaterede problemstillinger, mens arbejdsmarkedskritikken går på en gentænkning af det at arbejde, være motiveret og bidrage til fællesskabet. Inklusion i pædagogik omhandler vores børn og unge, som møder fastlåsende rammer og et hårdt presset institutionelt system. Også her lægger vi op til at arbejde med inklusion ud fra et normkritisk, feministisk perspektiv i både tilgange og prioritering. Inklusion i klima- og miljøpolitik går især på at sikre de mest berørte, men ofte uhørte gruppers stemme i beslutningsprocesser. Inklusion i integration og udlændingepolitik peger væk fra stigmatisering og mod bedre forståelse samt et udvidet perspektiv hos privilegerede grupper. Sidst er nedslaget ’politiske beslutningsprocesser’ et væsentligt område at arbejde med, hvis vi ”oppefra og ned” skal sikre flere marginaliserede gruppers stemmer i den offentlige debat og i de politiske beslutningsprocesser i form af bredere repræsentation.

’Inklusion’ er et værktøj til at udfordre, åbne og aktivt ændre på grupper og fællesskaber, perspektiver og politikker samt det relationelle forhold mellem mennesker og tager sit udgangspunkt i at identificere og nedbryde eksklusionsmekanismer i disse kontekster.

Inklusion baserer sig her på den feministiske opfattelse, at elementer som mangfoldighed, ligeværd og normkritik er centrale, hvis vi skal løse de problemer, som det begrænsende fokus på økonomisk vækst har resulteret i. På mange måder tager feminismen udgangspunkt i et ønske om at gentænke samfundsstrukturen og magtforholdene, således at inklusion bliver rettesnoren. Feminisme baserer sig ideelt set på en holistisk tilgang, som søger at bringe så mange stemmer i spil som muligt. Derfor involverer ’inklusion’ også mere end inklusionen på tværs af køn. Reel inklusion vil altid være intersektionel – og arbejdet mod løsningsforslag på samfundsudfordringer skal kunne rumme, kultivere og støtte udviklingen af så mange perspektiver som muligt.

Inklusion handler om meget mere end tolerance – det er faktisk en udfordring af og et opgør med tolerancebegrebet. At inkludere handler ikke bare om at tolerere eller acceptere forskelligheder; det handler om aktivt at skabe rum for og støtte andre perspektiver end ens egne, at være åben og skabe forståelse for andre perspektiver og ikke mindst at identificere og aktivt nedbryde eksklusionsmekanismer i vores fællesskaber og i samfundet som sådan.

Toras fokus på inklusion trækker på feminismens kritik af privilegieblindhed og peger på, at de privilegerede grupper skal udvide og ændre deres perspektiver, hvis vi skal inkludere minoriteter og marginaliserede grupper bedre. Grundlæggende ændringer bør inkludere mere ydmyghed og åbenhed over for andre perspektiver end ens egne – på både individ-, gruppe- og samfundsniveau – hvis vi skal opnå feministisk vækst.

I Danmark hersker fortsat strukturer og mekanismer, som gør det svært at udvide fællesskaber, udvikle det enkelte menneskes potentiale og tænke alsidigt. Vi skal derfor først og fremmest lytte til dem, der har erfaringer med eksklusion og diskrimination og herigennem søge at forstå, hvad det rent faktisk vil sige at inkludere. I arbejdet med inklusion (såvel som ligeværd og bæredygtighed) vil Tora derfor også facilitere rum til at reflektere over, arbejde med og forbedre egen, såvel som kollektiv, forståelse af fællesskaber, relationer og muligheder. Det er en universel målsætning, vores vækstrum har.

I Tora har vi fokus på feministisk vækst, hvilket vil sige en vækst, der også tager afsæt i inklusion. Nedenfor nævnes nogle konkrete eksempler på, hvordan inklusion kan komme i spil – listen er ikke udtømmende men har til formål at tydeliggøre forskellige mulige fokusområder. Det er Tænketanken Toras opgave fremover dels at uddybe og udvikle de nedenstående områder, og dels at identificere nye emner i vores vækstrum.

Vi ønsker, at bevæge os væk fra et mekanistisk og dualistisk syn på mennesket. Inklusion af flere perspektiver og faktorer kan udfordre og udvikle vores idé om og arbejde med sundhed – både teoretisk og i praksis. Når det kommer til feministisk inklusion i sundhed, er det i høj grad relevant at kigge på området Gender medicine, herunder måden hvorpå medicin testes og forskes i (for eksempel ved hjælp af RCTs – Randomized Control Trials). Her tager man sjældent højde for køn, og diskussionen omkring køn, krop og medicin undervurderes ofte, selvom kønnede forskelle har afgørende betydning for virkning og bivirkninger. I den forbindelse er det også oplagt at trække på feministisk videnskabsteori, som netop kritiserer de meget begrænsede undersøgelser, der laves inden for medicinens verden. Generelt set, peger feministisk videnskabsteori og -kritik fremad på en forståelse af sundhed og årsagssammenhænge, som baseres på langt flere variabler og perspektiver, inden videnskabelige konklusioner drages.

Det potentielle feministiske arbejde med inklusion og sundhed i Toras vækstrum kunne også, med rette, inddrage et fokus på etnicitet. Hvordan sikrer vi lige adgang til vores sundhedssystem? Hvordan tager vi mere inkluderende hensyn til forskellige baggrunde hele vejen igennem systemet? Hvordan modarbejder vi diskriminerende mekanismer?

At arbejde med inklusion på arbejdsmarkedet handler om at problematisere og adressere enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling for bedre at kunne afhjælpe og nedbryde diskriminerende adfærd. Inklusionsarbejdet fremsætter feministisk normkritik og nedbryder stereotyper. Det udpeger de strukturer og opfattelser, der udnytter, begrænser og fastlåser folk i uhensigtsmæssige, fordomsfulde roller eller identiteter og indskrænker mulighedsrummet for væren og udfoldelse.

Nogle af de grundlæggende spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med inklusion på arbejdsmarkedet, er fx:  hvordan kan vi sikre, at grundlæggende rettigheder (herunder menneskerettighederne) overholdes? Hvem er arbejdsmarkedet indrettet til at inkludere nu, og skal arbejdsmarkedet overhovedet være ”et marked”? Hvordan bør trivsel, fritid og velvære vægtes i fremtiden – er der, med andre ord, nye måder, hvorpå feminismen kan dekonstruere og omdefinere det, vi forstår som ’arbejdsmarked’ og den vægt, det bærer nu? Hvad med alt det ikke-betalte arbejde på arbejdsmarkedet?

For at de pædagogiske metoder i vores samfund kan fungere optimalt, dvs. føre til forståelse, fællesskabsfølelse, menneskelig værdighed og medmenneskelighed, er det essentielt at det pædagogiske rum er inkluderende. Det værende i dagsinstitutionerne, på uddannelserne eller i vores fælles forståelse af udviklingen og opdragelsen fra barn til borger. Det er derfor essentielt at være årvågen, have respekt for forskelligheder og give rum for identiteter, der ikke nødvendigvis lever op til konventionelle eller traditionelle forståelser.

Dette kan understøttes i form af oplysning og bedre værktøjer til pædagoger allerede på vuggestueniveau, hvilket – i Toras regi –  kan udvikles i de vækstrum, der arbejder med feminisme og pædagogik. Her kan man også udforske nogle af de vigtige spørgsmål, der rejser sig i pædagogisk sammenhæng, herunder: Hvordan sikrer vi, at børn med forskellige baggrunde har lige muligheder? Hvordan kan vi forbedre de sfærer, hvori vores børn fødes, opdrages og vokser op? Hvordan kan man argumentere for, at ressourcer i højere grad skal bruges på børnefællesskabets styrke og åbenhed? Hvordan kan vi via feministiske, pædagogiske principper gøre op med de ødelæggende og stigmatiserende opfattelser, som kan herske blandt voksne og præge vores børn negativt? Vi håber på, at vores vækstrum kan fremsætte et normkritisk køns- og identitetsperspektiv, som kan gribe og værne om den forskellighed, som samfundet på nuværende tidspunkt afviser eller sygeliggør.

I miljø- og klimapolitik er inklusion et spørgsmål om inklusion af viden, aktører og perspektiver på klimaforandringerne. En måde at integrere såvel som diskutere inklusion i relation til miljø og klima er fx at pege på alt det frivillige naturpleje og omsorgsarbejde, der ikke værdsættes. Det er også vigtigt at pege på og kritisere de meget firkantede magtforhold og beslutningsprocesser, der former miljø- og klimapolitikken i dag. De har oftest et udelukkende profitorienteret, elitært og ekskluderende afsæt. Vi ved, at de fleste klimaaktivister er kvinder, og det er et faktum, at kvinder rammes først af klimaforandringerne. Alligevel er det altså ikke disse stemmer, der kommer til orde, når der skal tages beslutninger på miljøet og klimaets – og dermed vores fælles fremtids – vegne. Udelukkelsen er desuden forstærket af, at aktivismen i høj grad stammer fra oprindelige folk og andre udsatte grupper i nogle af verdens fattigste lande. Derfor er inklusion (og eksklusion) nøglebegreber i arbejdet med miljø- og klimapolitik.

I undersøgelsen og diskussionen af inklusion i miljø- og klimapolitik, rejser en række vigtige spørgsmål sig: Hvordan kan vi fx udvikle principper og tænkemåder, der fastsætter en højere grad af ansvar for miljø og klima? Hvordan bør Danmark forberede sig på fremtidens klimaforårsagede migrationer? Hvordan sikrer vi, at vores perspektiv på klimatruslen er inkluderende?

I Tora ønsker vi, at udlændingepolitikken bevæger sig fra at fokusere på integration til inklusion – herunder anti-diskrimination samt øget inddragelse i- og medindflydelse på fællesskaber. Helt konkret kan arbejdet med inklusion gå på i første omgang at identificere og nedbryde de eksklusionsmekanismer, som enten frihedsberøver, stigmatiserer eller holder minoriteter ude af fællesskaber. Inklusion i udlændingepolitik indebærer også en nødvendig videndeling, der kan danne grundlag for respekt gennem forståelse for andre kulturer og baggrunde.

Der rejser sig naturligvis en lang række interessante spørgsmål for den feministiske teori og inklusionspraksis i denne sammenhæng, såsom: Hvordan kan vi skabe metoder og tilgange til at åbne fællesskaber op? Hvordan sikrer vi, at diskriminerende mekanismer og diskurser nedbrydes og omformes til at være mere inkluderende? Hvilke aktive tiltag kan vi iværksætte for at skabe konstruktive rum, hvor vi kan lære af hinandens forskelligheder, styrke værdighed og afmontere fordomme? Hvordan modarbejder vi skadelige institutioner og praksisser på politisk og offentligt plan? Hvordan kan vi via inklusion skabe bedre politiske og økonomiske modeller, der ikke isolerer bestemte befolkningsgrupper?

Helt konkret betyder inklusion i politik og politiske beslutningsprocesser at inddrage perspektiver og stemmer, der ikke er repræsenterede i den offentlige debat (læs eventuelt mere om dette under ligeværd også). At tænke inklusion som et værktøj til at styrke den politiske arena trækker på en feministisk tradition for at forholde sig kritisk til styringsmekanismer og magtforhold/-fordeling i et samfund. Ved at fokusere på inklusion i politik og politiske beslutningsprocesser kan man arbejde på bedre repræsentation af køn, minoriteter og underrepræsenterede parametre – herunder alder, uddannelse, handicap, seksualitet, mv. Repræsentation går hånd i hånd med indflydelse og magt, og derfor har stemmer i offentligheden stor indvirkning på udformningen af politiske agendaer. Af samme grund er det afgørende, at vi sikrer en inklusion af flere befolkningsgruppers perspektiver i politik og politiske beslutningsprocesser samt at styrke oplevelsen af værdi, medbestemmelse og ejerskab i relation til vores demokrati.

Listen med ovenstående nedslag er hverken tilfældige eller udtømmende. Der er brug for udvikling og undersøgelser, der kan danne afsæt for nye metoder og muligheder for feministisk vækst i relation til temaerne Ligeværd, Inklusion og Bæredygtighed. Vi er åbne over for alle, der tænker feministisk og har idéer at byde ind med til de temaer, der præsenteres her, og vi opfordrer alle interesserede til at melde sig ind i et af Toras vækstrum.

Man er også meget velkommen til at byde ind med andre temaer end de ovennævnte. I så fald vil bestyrelsen se på dit forslag og støtte op om etableringen af et nyt vækstrum, hvis det ligger i tråd med Toras vision og mission. Læs mere om Toras vision og mission.