Feministisk bæredygtighed

Der findes en lang række problemfelter, hvor feminismen er dybt relevant, hvis vi skal finde humane og holdbare løsninger eller alternativer. Ligeledes findes der mange måder, hvorpå feminismen kan komme i spil. Teksten herunder præsenterer et udsnit af de udfordringer, vi som samfund står over for, samt hvordan begrebet ’bæredygtighed’ kan bruges som afsæt til at udvikle projekter og løsningsforslag på (konkrete eller mere abstrakte) samfundsproblemer. Det er dette arbejde som konkret finder sted i Toras vækstrum. 

Feministisk bæredygtighed beskriver en holistisk tænkning med fokus på omsorg, reproduktion og retten til liv. Vi arbejder med feministisk bæredygtighed både inden for miljø, klima, økonomi og socialt. Nedslaget ’miljømæssig bæredygtighed’ handler om et bæredygtigt forhold til naturen omkring os, hvor der ikke bruges flere ressourcer, end miljøet kan trives i. ’Bæredygtigt klima’ handler om at få stoppet klimaforandringerne og om at få klimaet tilbage til en tilstand, der er bæredygtig for livet på jorden. Hertil skal de økonomisk ressourcestærke samfund hjælpe der, hvor klimaforandringerne rammer hårdest. ’Social og økonomisk bæredygtighed’ handler om at skabe et samfund, hvor mennesker trives. Et socialt bæredygtigt samfund er i høj grad baseret på inklusion og ligeværd blandt mennesker. Økonomisk bæredygtighed baserer sig på en forståelse af, at omsorg for mennesker og naturen har en høj økonomisk værdi, og det skal være økonomisk fordelagtigt at passe på naturen og på hinanden.

I Tora er feministisk bæredygtighed et fundament for vores arbejde og et grundlæggende krav til de overordnede strukturer, vi ønsker at opbygge vores samfund ud fra og i overensstemmelse med.

Feministisk bæredygtighed er balance og holistisk tænkning i alle samfundshenseender. Feministisk bæredygtighed indebærer en samtænkning af det miljø- og naturmæssige, det sociale og det økonomiske. Ved at arbejde med afsæt i feministisk bæredygtighed anerkender vi, at verden består af gensidige afhængigheder, og at samspillet mellem forskellige processer, fx indenfor natur og økonomi, er vigtigt at forholde sig til. Feministisk bæredygtighed har til formål at tænke i helheder og ikke kun i enkeltheder, som ved fx kun at fokusere på miljø.

Feministisk bæredygtighed er stadig et noget uudforsket område, hvor mange tomrum stadig mangler at blive udfyldt. Men det metodiske grundlag for at undersøge feministisk bæredygtighed er godt på vej, og nu er det vigtigt, at vi fortsætter med indsamling af forskning og erfaring på området. Derfor er det også naturligt, at vi arbejder for at bidrage til denne udvikling i Toras vækstrum.

Den feministiske tænkning omkring bæredygtighed er nødvendig på nationalt og globalt plan, hvis den nuværende klima- og miljøkrise skal løses. Klima- og miljøkrisen har rod i økonomiske og politiske systemer, der hylder en kapitalistisk vækstideologi, og som samtidig skaber ulighed blandt mennesker. Det er absolut på tide, at verdenssamfundet tager ansvar i praksis og gør op med denne uholdbare tankegang. Fokus skal flyttes fra vækst i produktionen (herunder forbrug, profit og udnyttelse af naturen) til vækst i reproduktionen, det vil sige økologisk balance, omsorg og trivsel. Dermed er bæredygtighed også et centralt element af feministisk tænkning, da netop muligheden for reproduktion forud for produktion og omsorg for både mennesker og naturen, er tungtvejende værdier i feminismen.

Det er altså nødvendigt at tage bæredygtighed i betragtning i alle samfundshenseender og at forstå det holistiske udgangspunkt for bæredygtighed.

I Tora har vi fokus på feministisk vækst, hvilket også vil sige en bæredygtig vækst. Nedenfor nævnes nogle konkrete eksempler på, hvordan bæredygtighed kan komme i spil – listen er ikke udtømmende men har til formål at tydeliggøre forskellige mulige fokusområder. Det er Tænketanken Toras opgave fremover dels at uddybe og udvikle de nedenstående områder og dels at identificere nye emner i vores vækstrum.

I naturen er en feministisk vækst retten til liv for alle arter. I retten til liv ligger retten til reproduktion og retten til omsorg – for dyr og planter såvel som mennesker. Foruden naturens enestående ret til reproduktion, har et ikke-bæredygtigt brug af naturen store konsekvenser for mennesker. Eksemplerne på dette er mange og kan omfatte alt fra øgede konsekvenser af oversvømmelser grundet dræning af vådområder til nedgangen i bi-bestande, der vil have en kæmpe indflydelse på vores fødevareproduktion i fremtiden.

Når mennesker overforbruger naturlige ressourcer, rydder store landarealer og ødelægger dyrs habitater, er det et udtryk for menneskehedens undertrykkelse af naturen. I det kapitalistiske verdenssyn betragtes naturen som en ressource, mennesker har ret til at udnytte. Denne undertrykkelse af naturen, arter og økosystemer sker på baggrund af en hierarkisk ideologi, hvor mennesket og økonomisk vækst tillægges mere værdi end naturen. Af samme grund er det afgørende, at vi udforsker disse store problemstillinger og forsøger at finde løsninger med udgangspunkt i et feministisk perspektiv og en forestilling om det feministiske samfund.

Også vores nuværende klimamæssige udfordringer har deres rødder i den kapitalistiske og neoliberale indretning af samfundet. Som modsvar til dette står (blandt andet) feminismen, der gør os i stand til at kritisere de enorme, negative konsekvenser disse systemer har for mennesker, vores omgivelser og livsgrundlag – og herunder både klima og miljø.

Vores økonomiske og politiske system hylder en vækstideologi, der hersker på bekostning af naturen og klimaet – en ideologi der søger at dominere og udnytte naturen med henblik på at producere og på at skabe profit frem for alt. De menneskeskabte klimaforandringer er verdensomspændende, men konsekvenserne rammer, urimeligt nok, hårdest i mange lande i det globale Syd – hvor også ressourcerne til at beskytte sig mod klimaforandringerne er færrest. Et velstående land som Danmark har derfor også pligt til at være et foregangsland for en inkluderende, ligeværdig og bæredygtig samfundsindretning. Danmark kan ikke blive ved med at lægge ansvaret fra sig men skal gå engageret og ambitiøst frem for at stoppe klimaforandringerne. Vi bliver nødt til at stoppe den menneskelige udledning af drivhusgasser og arbejde målrettet på at trække COud af atmosfæren gennem naturbaserede initiativer som bevaring af skovområder og vådområder. Arbejdet skal naturligvis inkludere et skift i vækstideologi og en ny forankring i feminisme. Igen fordi det – på nationalt såvel som globalt plan – er absolut nødvendigt at arbejde på baggrund af en forståelse for, at kvinder og minoriteter skal sidde med, hvor beslutningerne tages om vores fælles fremtid. Kun på den måde sikrer vi kvalificerede beslutninger og løsningsmodeller.

Bæredygtighed reduceres ofte til kun at gælde den miljø- eller klimamæssige bæredygtighed, men Tora vil arbejde for, at social bæredygtighed anses som en vigtig del af bæredygtighedsbegrebet. Social bæredygtighed står centralt i den feministiske, holistiske bæredygtighed, og tager udgangspunkt i, at en (med)menneskelig faktor er afgørende for realiseringen af et bæredygtigt samfund. Det handler om styrken ved sociale relationer og fællesskaber, der danner fundamentet for følelsen af forpligtelse på tværs af generationer, landegrænser etc.

Social bæredygtighed trækker derfor også i høj grad på både ligeværd og inklusion, da det er helt afgørende at sikre en bred inddragelse og præsentation af forståelser og erfaringer. Social bæredygtighed er et spørgsmål om grundlæggende respekt, tryghed og social retfærdighed, og hvis vi skal håndtere samtidens klimakrise, er det oplagt at inddrage de perspektiver, feminismen allerede kan tilbyde på dette punkt.

Tora ser økonomisk bæredygtighed i et bredt perspektiv, der ikke kun forholder sig til tal på bundlinjen. Det handler også om at se på, hvordan et bedre miljø spiller ind på de udgifter, der er til fx oprensning, eller hvordan socialt velfungerende områder i byen har færre udgifter til reparation, vedligehold, etc. At indtænke økonomisk bæredygtighed skaber nemlig bedre økonomi på længere sigt.

Økonomisk bæredygtighed er også en kritisk tilgang til, at omsorg og natur devalueres gennem det kapitalistiske paradigme.

For at sikre økonomisk bæredygtighed er det afgørende at udforske statens og det internationale samfunds rolle – for bæredygtige løsninger, både miljømæssige og sociale, skal være økonomiske attraktive, hvilket staten fx kan påvirke gennem skatter og afgifter. Det skal kunne betale sig at agere bæredygtigt – ikke kun som borger, men særligt som samfund og virksomhed.

Der rejser sig en række spørgsmål, når økonomisk bæredygtighed skal tænkes ind i alle samfundsaspekter: Hvordan kan vi sikre en finansiel sektor, der ikke er styret af spekulation? Hvordan kan vi nytænke og udvikle andre måleparametre for vækst, så omsorg, natur og bæredygtighed er medregnet? Hvordan skal og kan fremtidens økonomi forstås i et feministisk perspektiv – er en cirkulær økonomisk tænkning fx nok til at bremse klimaforandringerne?

Listen med ovenstående nedslag er hverken tilfældige eller udtømmende. Der er brug for udvikling og undersøgelser, der kan danne afsæt for nye metoder og muligheder for feministisk vækst i relation til temaerne Ligeværd, Inklusion og Bæredygtighed. Vi er åbne over for alle, der tænker feministisk og har idéer at byde ind med til de temaer, der præsenteres her, og opfordrer alle interesserede til at melde sig ind i et af Toras vækstrum.

Man er også meget velkommen til at byde ind med andre temaer end de ovennævnte. I så fald vil bestyrelsen se på dit forslag og støtte op om etableringen af et nyt vækstrum, hvis det ligger i tråd med Toras vision og mission. Læs mere om Toras vision og mission.