Feministisk vækst

Normalt forbinder man vækstbegrebet med økonomisk vækst. Det har globalt set været måden at måle landes vækst i velfærd og udvikling på. Men økonomisk vækst, i form af bruttonationalproduktet (BNP), siger ikke meget om et lands reelle tilstand – hverken i forhold til velfærd eller udvikling. Tværtimod kan BNP ofte være decideret misvisende.

Tænketanken Tora tager vækstbegrebet tilbage og definerer det ud fra mennesker, natur og omsorg. Vækstbegrebet kan bruges til både at identificere og vurdere de elementer, der skal gro for at skabe et mere feministisk samfund. Der vil altid være vækst i et samfund, ligesom der altid vil være tilbagegang. Den gode udfordring er at beslutte, hvad der skal gro og hvad, der skal dø. I en feministisk kontekst mener Tænketanken Tora at Ligeværd, Inklusion og Bæredygtighed kan skabe den rette grobund for sund og meningsfuld vækst.


Figur 1: Bevægelsen fra ligeværd til
bæredygtighed – de tre sfærer,
som Tora opererer med og på

Ligeværd, Inklusion og Bæredygtighed er tre forskellige lag ud fra hvilke, vi arbejder med feministisk vækst. På den måde sikrer vi en helhedstænkning, hvor både menneske, samfund, fællesskab(er) og strukturer tænkes ind i vision og arbejde. 

Ligeværd ses som en af grundpillerne for feministisk vækst – sammen med inklusion og bæredygtighed. Ligeværd handler om, at alle mennesker er ligeværdige, og at alle skal sikres grundlæggende beskyttelse af retssystemet, sikres indflydelse i politik og beslutningstagning samt opleve tryghed i interpersonelle relationer uden at blive udsat for krænkelser, chikane eller mobning.

Forskellige nedslag udfoldes under temaet Ligeværd med afsæt i begrebet ’resultatlighed’. For hvis alle skal sikres lige muligheder og rettigheder, så kræver det, at man som samfund ser på de reelle konsekvenser af den virkelighed, som vi skaber sammen og ikke blot på luftige hensigtserklæringer. ’Rettigheder’ er bl.a. et nedslag, der fokuserer på behovet for at gennemanalysere og forandre retssystemet, så det ikke er skabt med en lille gruppe særligt privilegeredes interesser for øje – men reelt set beskytter alle. Ligeværdig ’økonomisk fordeling’ er også et nedslag, fordi der skal skabes en helt anden økonomisk fordeling på det private og det offentlige område. Endelig skal en ’bæredygtig klima- og miljøpolitik’ sikre grundlæggende ligeværd, både i relation til konsekvenser og beslutningstagning.

Her beskriver nedslagene primært cases, problemstillinger og områder i en samfundskontekst, hvor fællesskaber er ekskluderende eller mangelfulde i deres forståelse og tilgange. Inklusion i sundhed byder på muligheder for en bredere og mere nuanceret forståelse af medicin og sundhedsrelaterede problemstillinger, mens arbejdsmarkedskritikken går på en gentænkning af det at arbejde, være motiveret og bidrage til fællesskabet. Inklusion i pædagogik omhandler vores børn og unge, som møder fastlåsende rammer og et hårdt presset institutionelt system. Også her lægger vi op til at arbejde med inklusion ud fra et normkritisk, feministisk perspektiv i både tilgange og prioritering. Inklusion i klima- og miljøpolitik går især på at sikre de mest berørte, men ofte uhørte gruppers stemme i beslutningsprocesser. Inklusion i integration og udlændingepolitik peger væk fra stigmatisering og mod bedre forståelse samt et udvidet perspektiv hos priviligerede grupper. Sidst er nedslaget ’politiske beslutningsprocesser’ et væsentligt område at arbejde med, hvis vi ”oppefra og ned” skal sikre flere marginaliserede gruppers stemmer i den offentlige debat og i de politiske beslutningsprocesser i form af bredere repræsentation.

Feministisk bæredygtighed beskriver en holistisk tænkning med fokus på omsorg, reproduktion og retten til liv. Vi arbejder med feministisk bæredygtighed både inden for miljø, klima, økonomi og socialt. Nedslaget ’miljømæssig bæredygtighed’ handler om et bæredygtigt forhold til naturen omkring os, hvor der ikke bruges flere ressourcer end miljøet kan trives i. ’Bæredygtigt klima’ handler om at få stoppet klimaforandringerne og om at få klimaet tilbage til en tilstand, der er bæredygtig for livet på jorden. Hertil skal de økonomisk ressourcestærke samfund hjælpe der, hvor klimaforandringerne rammer hårdest. ’Social og økonomisk bæredygtighed’ handler om at skabe et samfund, hvor mennesker trives. Et socialt bæredygtigt samfund er i høj grad baseret på inklusion og ligeværd blandt mennesker. Økonomisk bæredygtighed baserer sig på en forståelse af, at omsorg for mennesker og naturen har en høj økonomisk værdi, og det skal være økonomisk fordelagtigt at passe på naturen og på hinanden.